Palmebladsmanuskripter på Syddansk Universitetsbibliotek.
Tirsdag d. 18.9 var der åbning af udstilling af Christian Christoffer Ejbys hjemsendte palmeblade fra Kolonien Trankebar.
Der var lavet en lille fin udstilling med effekter omkring de 2 æsker med palmeblademanuskripter. Der var en del fotos bl.a. af Ejbys gravsted i Trankebar. – Det er den første grav til højre, man kommer til, når man drejer ind på Nygades kirkegård. – ( Jeg fik dog ikke set hele udstillingen, da snakken gik meget livligt. Mange kendte hinanden, og der var en del bekendte der gerne ville have tid til en snak). Udstillingen er åben indtil slutningen af september, så de af jer, der ønsker at se den, kan se den i Informationssalen, Syddansk Universitetsbibliotek, Campusvej Odense (gratis adgang).
Advarsel til dem, der ikke er stedkendt: Det er stort som en lufthavn. Ret så stort og uoverskueligt. Godt de snakkede dansk, folkene der. Man kan nemt fare vild.
Erik Hellerup Madsen, medlem af vores forening, var personen, der fandt æskerne med disse Palmeblademanuskripter i et brand-skab, på biblioteket. Senere fik han god hjælp af forskningsspecialist P.S. Raman, en inder der bor i DK. Han har studeret den gamle skrift i Indien og kan læse palmebladeteksterne og hvad der var skrevet på alle disse blade. Raman har brugt rigtig mange studietimer på at læse sig igennem de 2 bøger. Den ene bog er på ca. 60 palmeblade, hvor der er skrevet på langs af bladet. På hvert blad er der skrevet 6 linier, på begge sider. Den anden bog er lidt længere, men samme blad- antal, i stedet for 6 linier er der 8. Raman fortalte, at da han skulle læse bogen igennem ved af en lup, var det meget svært, når bladet var så langt. Bogen er skrevet med lidt ældre tamilske bogstaver, så ud fra det, kunne han sige, at bøgerne måtte være fra ca. 1670 – næsten det samme tal, kom Kaare Rasmussen fra institut for fysik og kemi SDU frem til ved at lave en C14 analyse på en lille stump fra et af palmebladene. Han sagde:” ca. 1676 må man have fældet træet. Lidt frem eller tilbage”. Raman fortalte: ”Den lille bog har nok taget en uge at skrive. Den store en måned.”
Hvad handlede bøgerne så om ??? Indisk mytologi og moralske fortællinger. Der kunne inddeles i 3 kategorier, på indisk:
- Venpa : Meget strikse fortællinger.
- Viruththam: sang imellem historier.
- Aathichoodi.: Moralske fortællinger.
Rama gav os en lille fortælling fra en af bøgerne: ”Koen, der mødte en sulten tiger.” Den historie findes stadig den dag i dag i Indien.
Hvornår præcis bøgerne er kommet til Danmark kunne Erik Hellerup Madsen ikke sige. Det kan være vi senere, kan komme det nærmere. Da han ikke er færdig med emnet – endnu…
Post a comment
You must be logged in to post a comment.