Foreningen Trankebar

Vi sad i køkkenet og læste avis. Pludselig kom der musik i ikke særlig køn udgave. Og en mandestemme der sagde et eller andet på tamilsk. Nå, hvad var nu det ???  Jeg måtte da lige ud på gade for at se hvad det var for noget.  Der stod en mand med sin knallert og talte i mobil.  Han kunne da ikke lave så meget larm. Da han var færdig med at tale, startede han sin knallert og sikke en larm. Han havde på sit styr fastgjort en lille båndoptager og en højtaler. Det var ham der kunne give al den lyd fra sig. Han solgte  grønsager. !!! Herligt

Fiskebåden er i dag trukket op på land. De trækker båden op med “mandekræfter”, det ser ret så fantastisk ud.

Der er en dims der kaldes et spil. Der er 16 mand der drejer spillet rundt. Dem har de 2 af. For at spillet ikke  skal rende sin vej, har de bundet den fast til en af de store kampesten som er lagt langs kysten. Det var bare ikke nok, da spillet flyttede sig. De måtte så grave et hul bagved spillet for at gøre den fast med en kæmpe sten, som blev gravet ned i sandet, hvor de havde bundet et reb rundt om stenen.Nu stod den fast.

I dag har de fået båden en bådlængde op på land. Nu skal den så repareres. Båden er en træbåd, hvor bunden er belagt med glasfiber. Gad vide om de skal til at pille al glasfiberen af for at komme ind for at reparere træværket. Der ligger er stort  arbejde forude.

På det lille museum kommer der en del gæster, vi har solgt bluser, men ingen postkort.

Kommandørgården:

Mødet med Biskoppen som var aftalt til idag, er blevet aflyst fra deres side. Vi har nu bedt dem om at finde ud af om de vil leje deres bygning ud til os, og give os besked. Vi har givet dem et ultimatum, som går ud på: Vi restaurer Ziegensbalgs hus, gør Bedehuset helt færdig og kalke forhuset. Mod at vi lejer Kommandørgården i 20 år. - NU er det op til dem!!!!!

Godmorgen til endnu en dejlig varm dag. Vi kan godt mærke

at vi kommer ind i en varmere periode.
Der er næsten slut med danske turister, der kommer franskmænd i stedet.!!!
På museet har vi solgt bluser, det ser ud til at det går rigtig godt.
Postkortene bliver også solgt.
Hvad sker der ellers i Trankebar.? Vejene er stadig under opbygning. Der hvor der ikke er cement vej er der rigtig støvet. Kommer skolebussen en tur ned ad Dronningensgade er alt støvet til. På paradepladsen har de været med en buldozer for at grave op, de gør klar til at voldgravsmuren kan  opbygges igen. Desværre var de ved at grave “broen “op også . Så jeg var en tur ned til arkitekterne, for at vise dem tegningerne af broen, at de da ikke måtte grave den gamle bro i stykker. Om det hjælper ved jeg ikke.
Om natten blæste det op, en af de store både som ligger på red, havde fået vand ind, da de havde glemt at lukke en dør. Næste morgen lå båden under vand, 2 både af de store, trak den ind på det lave, så de kunne pumpe den fri for vand. Nu ligger den inde på den flade sandstrand, med lidt vand under kølen.
Så har der  igen været en festival. det var fiskernes dag. Der var tempelpiger der dansede 5 i alt og en mand. “Kongen og hans slavinder”  Sankar siger at de danser næsten i trance og kan fortælle noget om fremtiden, så man tror på at en gud har besat pigerne. Men det er ikke altid det sker, siger han. Optoget gik fra fiskernes det blå Tempel ned langs stranden og ud til de store gude figurer som er blevet opbygget efter Tsunamien. Kvinder med lerpotter på hovedet, hvor de har ris og mælk, går med i procession.  På pladsen foran guderne koger de mælken og putter risene i, lige som til pongal. Når risene er kogt bliver de hældt over guderne. Det sker alt sammen med musik fra “levende” trommespillere. Der festes med kanonslag og raketter. Kl. 10 er det  hele forbi.
Dagen efter var alle fiskerne igen på havet. Jeg talte over 100 både. Det lyder som om der er et kæmpe fly på vej. Når fiskebådene skal trække nettet ind, som de er flere både om, kommer der en sort sky fra motoren, jeg troede at skibet var gået i brand, men det var bare motoren der osede. Fiskerne har tomme både med derude, som de så fylder med fiske. En for en tager de ind til kysten for at losse dem af. Sådan har det nu været i over en måned. - På vej om til Gude pladsen, ligger der tørfisk, så der er en fæl stank af tørfisk.
I går skulle vi sende små pakker hjem til DK. Tænk jer, man kunne ikke få frimærker. Dem fik hun først om 2- eller 3 dage. Vi kunne køre til Posthuset i Poreia. Jo, TAK.