Hun er da sød!!!

Hun er da sød!!!

Solen brager ned fra en skyfri himmel. 32 i skyggen. Næsten ingen turister, men masser af fisk.

Trankebar ligger hen i en fiskedunst. Men det er jo sådan det skal være. I dag hvor jeg skulle ned for at bade, kom denne fiskedunst mig i møde, da jeg drejede rundt om hjørnet ved det sidste hus på Posthusgade. Puha er de nu også begyndt at lægge fisk ud hernede. ( Ellers foregår det jo oppe ved fiskelandsbyen, nordpå.)

Jeg kravlede op over stenene, dernede på stranden sad en lille fiskepige, sammen med sin mor. Faderen havde tømt nettet ved stranden, og var på vej ud igen. Konen samlede fiskene sammen i en stor bøtte og lille pigen sad og legede med fiskene. Hun kikkede ind i munden på den lille fisk og “kørte” lidt sand hen over dem. Ja, man skal jo begynde i en tidlig alder. Jeg vil tro hun var omkring 2 år. Dejlig det var hun nu, som hun sad der i sandet og legede med fiskene.  Jeg fik min svømmetur, og hun gik sammen med moderen langs stranden hjem.

Her på gaden lyder der hver aften sang og lyden at stokke der ramler sammen. Det er en flok unge mænd der over sig til festival, som kommer i april. De danser i en rundkreds og slå stokkene imod hinanden, som så giver en bestem rytme. En gang imellem er der trommer med, tromme er det nu ikke, men de spiller på blikfade. Det hele lyder knaldgodt. Der er en af dem der er leder, Han fløjter når der skal skiftes position. De øver sig i mange timer, man for helt lyst til at være med. Det hele forgår i gadelygtens skær.