Udgravning
Fra den 4. februar til 23. I alt 15 dage har mænd hakket jord ud af paradepladsen, kvinderne har slæbt jorden væk. Før det første spade stik, blev der hold puja. For en succes-fuld udgravning.
Første dag gravede man lige så forsigtigt nedad. Jorden der blev båret væk, af kvinder, de siede jorden for at se, om der var ting, de fik med op. Der kom intet frem. Dagen efter besluttede man sig for at grave dybere ned uden at si jorden. Pludselig kom der et ”gulv” frem. Det var meget spændende, hvad pokker var det, der var dukket frem ?? Det viste sig, at det var en del af den næst- ældste bro, der var kommet frem.
Som dagene gik, og mere og mere jord blev gravet op, fik man mere og mere en fornemmelse af, at det var en bro over voldgraven. Voldgravs kanten mod vest, kom mere og mere frem. Alle var glade. Tænk, at man ved første spadestik, fandt en del af voldgraven. Voldgraven var i ca. 1770 blevet tildækket, kun halvt fyldt op. Senere fyldte man så voldgraven helt op. Disse lag kom tydeligt frem som dagene gik. Jeg mener alle der var ved udgravningen nød det at have fundet noget, som de også kunne se hvad var.
Alle ville gerne havde blevet ved med at grave, så man kunne se hele broen, og hvor meget der var intakt. Arbejdet skulle dog sluttes inden for et bestemt tidsrum.
I voldgraven fandt man kridtpiber og et indisk pibehoved. Mange potteskår, porcelæn og tagsten.
”Bunden” af en figur, som har siddet på indgangsporten, kom også frem. Det synes jeg jo var det mest spændende. Jeg ville gerne have hjulpet med at grave, bare for at se om vi kunne have fundet ” overdelen.” Den gik dog ikke.
Turister kom og så, men de måtte ikke tage fotos, det var lidt ærgerligt. Sådan er det indiske system, Først når deres commissioner ( direktør) har fået en beskrivelse af projektet, og set det, så bliver pressen inviteret og så må der tages fotos og skrives i pressen. Det var også i indisk TV.
