Foreningen Trankebar

Programmet dag for dag:
1. februar – Afrejse fra København – ankomst i Kolkata/Calcutta.
2. februar – Sightseeing i Calcutta
3. februar – Sejltur til Serampore. Dansk koloni 1756-1845. Retur til Kolkata.
4. februar – Bustur til Gothkhali og sejlads/safari i verdens største delta ved Sundarban.
5. februar – Fortsat safari i deltaet på udkik efter tigre, fiskekatte, leoparder, vildsvin, aber, hjorte og ferskvandskrokodiller.
6. februar – Safari i Tiger-reservatet. Retur til Kolkata.
7. februar – Med tog fra Kolkata gennem Bengalen og ind i Orissa. Besøg i Jagannath-templet.
8. februar – Bustur til Soltemplet i Konark, der er på listen for UNESCOs verdenskulturarv. Besøg i fisker-landsbyer og lokale markeder og kunstner-kvarterer.
9. februar – Bhubhaneshwar – byrundtur i en af Indiens største tempelbyer.
10. februar – Togtur fra Bhubhaneswar til Visakhapatnam.
11. februar – Morgenfly til Chennai. Bus til den tidligere franske koloni Pondicherri.
12. februar – Tranquebar. På tamilsk betyder byens navn ”Byen ved de syngende bølger””.
13. februar – Vi får indtryk af den indiske hverdag i Tranquebar og omegn.
14. februar – Dag til fri disposition i Tranquebar.
15. februar – Bus til Chennai og sightseeing i denne store by. Når tusmørket sænker sig, går vi en tur på Marine stranden, der syder af liv og handel om aftenen.
16. februar – Afrejse fra Chennai og ankomst i København sidst på formiddagen dansk tid.

Læs mere på www.viktorsfarmor.dk og www.weekendavisen.dk/rejser Kontaktoplysninger:
Nærmere information om rejsen og tilmelding foretages hos Viktors Farmor.
info@viktorsfarmor.dk – tlf. 8622 7181.

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Tilbage til Trankebar

Af HELGE PEDERSEN, Jyllands-Postens udsendte medarbejder.  Foto Helge:

Offentliggjort 01.10.09 kl. 07:23

Efter over 150 års pause er danskerne begyndt at vende tilbage til den gamle koloni i Indien. Trankebar er et besøg værd -
både på grund af historien og den imødekommende befolkning.

Trankebars befolkning bor i huse som disse. Foto: Helge Pedersen Trankebar

* Trankebar ligger ca. 300 km syd for Chennai og 125 km syd for Pondicherry i delstaten Tamil Nadu i det sydøstlige Indien.
Det tager ca. seks timer at køre fra Chennai til Trankebar og tre timer fra Pondicherry.
* Fra Chennai koster det 5.000-6.000 rupees (550-650 kr.) at køre til Trankebar og retur i en taxa. Chaufføren venter gerne
en dag eller to, hvis man skal til udgangspunktet. Man kan også komme til Trankebar, hvis man tager en bus fra Pondycherry
til Karaikal; blot skal man huske at bede chaufføren om at blive sat af i Trankebar. Turen koster godt 100 rupees (10-12 kr.)

www.trankebar.net
Rejsen dertil

* Der er gode flyforbindelser til Chennai fra en række af de større byer i Indien. Der er ikke direkte fly fra
Danmark eller Hamborg, men fra andre europæiske storbyer er der direkte fly til Chennai med bl.a. British Airways,
Air France, KLM og Lufthansa. Priserne varierer meget, men ligger typisk fra 3.500 kr. og op.
* Flere danske rejsebureauer arrangerer rundrejser til Sydindien med besøg i Trankebar, bl.a. Grace Tours,
MarcoPolo og CITS Travel Denmark. Grace Tours er det eneste bureau, der tilbyder individuelle rundrejser i
Sydindien med besøg i Trankebar. Ud over flyrejsen koster en skræddersyet rundrejse i gennemsnit
400-600 kr. pr. døgn, inklusive hoteller, bil med chauffør samt udflugter og entreer.

3 gode og dårlige ting ved rejsen

Plus:

* Man kan næsten altid møde danskere, der ved en masse om Trankebar og dens historie, f.eks. folk fra
Foreningen Trankebar eller Nationalmuseet.
* Trankebar har en rigtig god badestrand.
* Hotellerne er gode, uanset om man vælger det billige eller et af de dyrere.

Minus:

* Trankebar ligger ret afsides, fem-seks timers kørsel fra Chennai.
* Der foregår absolut ingenting om aftenen ud over middagen på hotel Bungalow on the Beach.
* Det kan blive endog meget varmt.

Selv hvis man ikke er synderligt interesseret i historie, er Trankebar et besøg værd. Den gamle danske
koloni og ikke mindst dens indbyggere er et uhyre charmerende bekendtskab.
På mange måder er Trankebar en typisk indisk provinsby, hvor tiden har stået stille, og hvor livet leves i
et særdeles adstadigt tempo.

Trankebar var en dansk koloni fra 1620 til 1845. Da det ikke længere kunne betale sig at have kolonien,
solgte vi den til Storbritannien og glemte næsten alt om Indien.

Selv i kolonitiden havde danskerne en tendens til at fortrænge erindringen om den indiske besiddelse
og de mennesker, der boede der. Og efter at kolonien var afhændet til briterne, skulle der gå mere end 150 år,
inden forbindelsen med det sydlige Indien for alvor blev genoptaget.

Det skete, da en håndfuld fynboer i 2001 dannede Foreningen Trankebar med det formål at redde,
hvad reddes kunne fra den danske epoke i Indien. Foreningen bad i første omgang de indiske myndigheder
om tilladelse til at restaurere Fort Dansborg for egen regning.

Det private initiativ fik andre aktører på banen. Resultatet er, at adskillige bygninger fra kolonitiden er
blevet sat i stand, og danskerne er tilbage i Trankebar. Denne gang som velkomne gæster.
Smil og nysgerrighed

De fleste af byens omkring 10.000 indbyggere lever af fiskeri. Bortset fra et monument over de
hundredvis af omkomne kan det være svært at se, at byen blev hårdt ramt af tsunamien i 2005.
De fleste af hu-sene er genopbygget, og på stranden ligger de små fiskerbåde tæt. Bådene er
givet som genopbygningshjælp af alverdens nødhjælpsorganisationer.

Trankebar er også kendt for sine mange skoler. De første blev grundlagt af kristne missionærer
for mere end 300 år siden, og der bliver stadig undervist i flere af de gamle bygninger inden for
byporten. Skolerne og andre læreanstalter omkring hovedgaden tiltrækker elever fra et stort opland,
og de mange børn sætter deres tydelige præg på byen.

Turisme er stadigt et ret nyt fænomen i Trankebar, og den besøgende bliver hverken overfaldet af
påtrængende sælgere eller tiggere.

Derimod bliver man mødt med masser af smil og en betydelig nysgerrighed. Utallige gange i løbet af
dagen må man give hånd og svare på, hvad man hedder, hvor man kommer fra, og hvor mange børn
man har. Især skolebørnene synes, at turisterne er en stor attraktion.

De fleste lokale har ikke noget mod at blive fotograferet, og mange spørger selv, om man ikke vil tage
et foto af dem. Her kunne ingen tilsyneladende finde på at forlange penge for den slags.

Skjulte spor af fortiden

I det hele taget virker det, som om det ikke rigtig er gået op for nogen, at der kan tjenes penge
på turisterne. Derfor skal man heller ikke komme til Trankebar for at shoppe eller for at kaste sig
ud i nattelivet, for så bliver man skuffet. Der er kun få og små butikker, der handler med de mest
nødvendige dagligvarer, og natteliv i vestlig forstand findes overhovedet ikke.

Men hvis kan man klare sig uden, er Trankebar et ualmindeligt dejligt sted at tilbringe en dag eller to.

I Trankebar er der stadig en del spor fra dengang, da Dannebrog vajede over byen. Byporten og
Fort Dansborg er ikke til at overse. I øvrigt er der ikke så meget at se ved først øjekast, men når
man går rundt i de gamle gader, viser det sig, at der er betydeligt mere tilbage, end man
umiddelbart skulle tro. Jo mere man leder, desto mere finder man.

Det er oplagt at kigge nærmere på husene i Kongensgade, Dronningensgade og Guldsmedegade.
Her finder man kirker, monumenter, velholdte private huse, rene ruiner, forskellige religiøse
institutioner og diverse skoler.

Det er også her, man finder byens fire hoteller. De tre har til huse i perfekt restaurerede huse
fra kolonitiden. Det gælder for eksempel The Bungalow on the Beach, som også har en
udmærket restaurant – i øvrigt det eneste sted i Trankebar, hvor man kan få andet end indisk mad.

Bastioner i baghaven

Den interesserede gæst kan stadig finde resterne af nogle af de gamle bastioner, som tidligere
indgik i de nu forsvundne fæstningsværker rundt om Trankebar. I dag ligger bastionerne inde i
private haver. Hvis man vil se bastionerne, må man banke på hos fremmede mennesker og spørge,
om man må komme ind og se sig om i deres haver. Igen overgår den indiske venlighed
og imødekommenhed enhver forestilling, for selvfølgelig er man velkommen til at komme ind.

I dag er de gamle bastioner ikke meget mere end store bunker mursten, som i årevis er blevet
benyttet som billige byggematerialer af lokalbefolkningen. Men der er nok tilbage til, at man
kan se, at de danske kanoner har peget ind mod land.

I den danske kolonitid var der utallige stridigheder med de lokale fyrster, som havde lejet området
ud til danskerne. Når danskerne kom bagud med betalingen, samlede den lokale fyrste rutinemæssigt
en hær, som dog holdt sig på sikker afstand af de danske kanoner. De fleste stridigheder blev løst
på fredelig vis, men der blev også udkæmpet regulære slag med adskillige døde på begge sider.

Dansk-indisk samarbejde

Efter mange års forfald bliver der nu gjort store anstrengelser for at redde de mest bevaringsværdige
bygningsværker fra kolonitiden. De indiske myndigheder står i spidsen for de forskellige aktiviteter,
som gennemføres i samarbejde med en række danske partnere.

Resultatet af de forenede anstrengelser er, at Fort Dansborg, byporten, kirkegården
og adskillige bygninger er restaureret. Desuden er der gennemført en omfattende kystsikring,
så der ikke forsvinder mere af den gamle by i havet. Takket være restaurerings- og
genopbygningsprojekterne kan den besøgende få et ret godt indtryk af, hvordan byen må have
set ud i kolonitiden.

Som nævnt er det i høj grad Foreningen Trankebar, der kan takkes for, at den gamle koloni både
er blevet genopdaget og genoplivet. Det var foreningens initiativ, der først fik den indiske regering
til at gå ind i projektet. Siden er bl.a. Danmarks Nationalmuseum og Bestseller Foundation kommet til.

Det danske engagement betyder, at der nu er penge til at løse de mest påtrængende
restaureringsopgaver. Den stærkt forfaldne guvernørbolig står først for, og der forhandles
løbende om at sætte flere af de gamle bygninger i stand.

En temmelig mislykket koloni
Af HELGE PEDERSEN, Jyllands-Postens udsendte medarbejder

Offentliggjort 01.10.09 kl. 07:24

Den danske forbindelse til Trankebar går tilbage til begyndelsen af 1600-tallet. I 1618 sendte kong Christian IV
fire skibe under kommando af Ove Giedde til Ostindien for at skaffe Danmark del i Østens rigdomme.

Målet for ekspeditionen var oprindeligt Ceylon (i dag Sri Lanka), men her havde danskerne ikke held med sig.
Derfor fortsatte de danske skibe op langs Indiens østkyst for at finde et sted at anlægge en handelsplads.

I 1620 kunne Ove Giedde underskrive en traktat med den lokale regent om at leje Trankebar-området,
hvor Fort Dansborg blev opført. Det tog danskerne to år at bygge fortet. Meningen var, at der skulle
tjenes penge på den indiske handel, men det blev aldrig den guldgrube, som Chr. IV havde drømt om. Tværtimod.

En stor del af tiden hutlede den danske koloni sig igennem, som den bedst kunne. I lange perioder virkede det,
som om Danmark havde glemt alt om sin indiske koloni og de danske kolonister.

Den længste afbrydelse af forbindelsen mellem Danmark og Trankebar var på 26 år. Det sidste skib fra Danmark
kom til Trankebar i 1643, og derefter hørte besætningen på fortet ikke fra Danmark før i 1669, da to danske
skibe ankrede op ud for fortet.

På det tidspunkt vajede Dannebrog stadig over Trankebar, men der var kun en enkelt dansker tilbage i kolonien.
Det var kommandanten Eskild Andersen. Alle andre var døde. Eskild Andersen havde været så længe i Indien,
at han valgte at blive i stedet for at rejse hjem.Farverige historier

At komme tilbage til Danmark var ellers det højeste ønske blandt de fleste danskere. Mange kom til Indien på
en toårs kontrakt, men det hørte til sjældenhederne, at de fik lov til at rejse hjem igen efter så kort tid. Det var
ikke usædvanligt, at de måtte blive 10 år eller endnu længere, hvis de ellers overlevede, for danskerne døde
som fluer i det tropiske klima.

Det er måske på grund af de barske livsbetingelser, at mange af historierne fra den tid virker ret utrolige.
F.eks. måtte en af de nye guvernører fra Danmark belejre Trankebar, inden han kunne komme til at afløse
den tidligere guvernør, som foretrak at stikke af til Indonesien i en lille sejlbåd for ikke at risikere at blive
sendt til Danmark og stå til regnskab for sine gerninger som guvernør.
Dato:25/02/2008
Link til artikel: http://www.thehindu.com/2008/02/25/stories/2008022558890700.htm

Tamil Nadu – Chennai

Tharangampadi to be made a major tourist attraction

T.S. Shankar
Union Tourism Secretary wants improvements to Danish fort

Water and power supply, drainage, landscaping should be improved at TharangampadiDanish Government is willing to support restoration of heritage buildings

CHENNAI: The Union Tourism Ministry has asked the State Tourism Department to prepare a plan to make Tharangampadi in Nagapattinam district a major tourist destination.

This was conveyed to Commissioner of Tourism and Managing Director of Tamil Nadu Tourism Development Corporation M. Rajaram by Union Tourism Secretary S. Banerjee, who made an on-the-spot assessment of tourist spots and examined the scope for new projects along East Coast Road, from Mamallapuram to Tharangampadi, during his two-day visit to the State recently.

Mr. Banerjee, who reviewed the progress of the Central Government schemes and development work at Mamallapuram, wanted restoration of the Governor’s Bungalow and improvements to the Danish fort.

He also felt that water and power supply, drainage, landscaping should be improved at Tharangampadi to attract more foreign tourists, especially those from Denmark and other European countries.

He said the Danish Government was willing to support the restoration of heritage buildings, including the fort, at Tharangampadi. The work would be taken up by the Indian National Trust for Art and Cultural Heritage which he lauded for preserving heritage buildings. He was all praise for the local body for solid waste management and maintenance of places of tourist interest.

Mr. Banerjee also visited the rural tourism village at Idaiyanchavadi and Adi Sakthi Theatre for Art and Research near Puducherry.

Scope for improvement

State Tourism and Culture Secretary V. Irai Anbu apprise Mr. Banerjee about the tourism projects being executed at Mamallapuram. Mr. Rajaram explained the scope for further improvement on East Coast Road.

Nagapattinam Collector T.S. Jawahar took part in the discussion on the improvements to be made at Tharangampadi.

© Copyright 2000 – 2008 The Hindu