Foreningen Trankebar

Voldgrav mod vest.

I Trankebar er der ca. 19 aber som holder til midt i byen. De er meget hyggelige at have her, men de ødelægger  de gamle tage. Kun  kort tid efter at foreningen havde ordnet taget på Bedehuset, var der igen tagsten der var revet løs. Vi kørte til Nagapatinam, til Amtsbygningen hvor der er et kontor for Vild life. De måtte kunne hjælpe os. Ok jo de havde da mænd til at indfange aber, det er de rigtig gode til, I skal bare betale deres rejse frem og tilbage, plus bananer til aberne. Det lød jo fantastisk. Manden der havde forstand på abeindfangning kom, han satte et bur op, som aberne så skulle gå ind i og hente bananerne. Han var her en uge, og måtte konstatere at aberne nok var for kloge.  - Aberne skulle indfanges og køres 200 kilometer syd på hvor der er et reservat.

Vi har så været i Nagapatinam igen for at spørge om der ikke var mulighed for at fange aberne på en anden måde, da de da ikke ville gå ind i det lille bur han havde med. Kunne man indfange dem med en skud bedøvelse???  -   Nej, så ville der træde alt for mange restriktioner i kraft og alt for mange instanser skulle spørges. Så det kunne ikke lade sig gøre. “Lad mig lige tale med ham indfangeren igen, måske er det rigtigt med et større bur. !!!  Så nu venter vi på, hvad der nu skal ske.

På paradepladsen har de nu fundet resterne af den vestlige voldsgravmur. Muren ligger kun 30 cm. under pladsen. Selve pladsen er ikke andet end et stort udgravnings plads. Det skal nok blive rigtig godt når de er nået til vejs ende.

Sankar samler ting sammen til det lille museum vi er ved at stable på benene. Det bliver godt når vi kan få tingene ind i huset. Så vi har mulighed for at se hvordan det kan indrettes.

Guvernørboligen ligger stille. Der har ikke været arbejdet på stedet i lang tid. De venter nok på at murstenene bliver tørre, oven på al den regn.