Foreningen Trankebar

Ja, så er det kun en nat mere her i det dejlige hvide hus. Vi vil nok komme til at savne varmen, havet og Merinals mad.

Jeg har været på fortet her da de lukkede op. Tømrerne er i gang med døre og vinduer. De skulle gerne blive færdig har til aften.

Sankar har været her og afregnet med det vi skylder for de ting han har skaffet til museet. TMM. Vagtmanden skulle også have sin løn. !!

Så undrer jeg mig stadig over de huller de har lavet i vejen. Nu bliver de muret op!!!  der er sikkert en mening med galskaben, men jeg forstår det ikke.!!!

Jeg skal en tur i havet, det bliver sidste badetur i denne omgang. Havet er såååååå  fantastisk. Det tror jeg, bliver et savn. Sidde og kikke ud over vandet, se hvor flittig fiskerne er, hvordan den fisker på sin katamaram sidder på sine knæ og kan styre båden, mine knæ ville da ikke kunne holde til at sidde i den stilling i flere timer. —-  Sandet er begyndt at flytte sig igen. Nu er der mere sand i syd end nord.

Så blev jeg lidt klogere på de huller de laver i vejen på Paradepladsen. Jeg har gået og undret mig over de huller, som de nu graver i den ny anlagte vej.

Det er til lamper og træer. Hvorfor de så er så store de huller, må jo være fordi det bliver store træer. Men lamperne behøvede vel ikke så stort et hul.

Guvernørboligen. De flytter stadig sten, fra den nedfaldne mur.

Graderne i Trankebar er kommet op over 32 grader, nu skal man virkelig tage sig sammen, når man vil beslutte sig at gå ud i solen.

Viggo og jeg er på nedtælling. Vi skal ud til Merinals skole fredag aften. Skole uddeling af priser til “ungerne”. Derefter underholdning.!!! . -  Så er der KUN en dag tilbage i Trankebar i denne omgang. Søndag tager vi til Mahabella.

Jeg har nu fået sendt stolene vi fået ordnet, over til Jerusalems kirken. De blev flyttet af drengene fra Hostel, som skulle i kirke. 7 stole i alt. Præsten takkede Foreningen Trankebar for at have repareret stolene, inden slutningen af gudstjenesten.

Jeg har fået hængt de sidste billeder op på Fortet. Det ser rimelig ud. For en gangs skyld roste kuratoren mig!!!!   “Vi gjorde så meget for hans fort, som jo også var “mit” fort, det var han sååå glad for.” Da billederne var hængt op, gik tømreren i gang med at reparerer skodderne. De er ophængt med messing hængsler, og de kan ikke klare saltvandet, så de knækker simpelthen, de skulle også havde været smurt for lang tid siden, det ville måske havde hjulpet lidt.

I Guvernørboligen er de ved at rydde op efter  sammenstyrtningen, nu kan vi bare håbe på at de bliver ved.

Alle gaderne i Trankebar, inde ved kanten af gaden, er de ved at grave  render til el ledningerne og vand.  Nu er det ikke kun Paradepladsen der er rode, men alle Trankebars gader. Det skal nok blive godt!!

Paradepladsen er stadig i ombygning. Vi får nok ikke set det færdige resultat, før vi kommer igen.

Biskoppen har endnu ikke givet lyd fra sig, om de vil leje kommandørgården ud til Foreningen Trankebar.

Ellers kan jeg fortælle, det er godt badevejr. Det er dejligt efter en svedig dag, lige et smut i havet. Forgæves prøver jeg at få nabokonerne med i vandet. Jeg tror aldrig det vil lykkes mig.

Vi er jo i gang med vores sidste uge her i Trankebar. Det føles lidt rastløs, er der allerede gået 5 måneder??? har vi nu nået det vi ville??? TMM kører fint, der er en pensioneret skoleleder, der passer museet. Han er glad når han har fået solgt et postkort eller en bluse. Gråspurvene hygger sig rigtig i den lille hytte vi har fået stil op. De flyver ud og ind af de åbne vinduer. Og gør museet mere levende. Der er også spor i sandet, der er lagt ud på gulvet. Jeg kan se der er besøg af en rotte og en kat. Vagtmanden siger han har ikke set den, men der er altså spor i sandet.

Har i dag været til et muslimsk bryllup. Det har vi nu været før, men dette bryllup var   lidt mere specielt. Vi kørte i bil  op til en mindre by nær Chiedamparam. Der skulle brylluppet stå. Det var en af tjenerne fra hotellet, der havde inviteret os til hans bryllup. Brylluppet foregår i en bryllups hal. Vi er nok de første der ankommer. I salen er der sat mange plaststole op. Alle kvinder i en afdeling af salen, mændene foran.! Vi for forreste række. Brudgommen sidder på scenen med 25 muslimske mænd, som på skift siger  noget i en mikrofon, hvad de sagde ved jeg ikke, men de talte over en time – på skift. Jeg går ud fra at der var en Eman som fortalte de vise ord, med pegefingeren fremme, mange gange. Gommen sad på en stol og fik bundet blomster krans omkring håndleddene og halsen, og en buket i hånden. Derefter indskrivning i en tyk bog hvor alle skrev i, af dem der sad på scenen.  Derefter blev gommen “frataget” sin stol, og måtte ned på scenegulvet  til de andre mænd. (Nu var han nok en af dem. Han sang et eller andet, måske efter  koranen, derefter var det faktisk slut. alle rejste sig og man ønskede gommen tillykke. —- MEN HVOR VAR BRUDEN???? Jo, hun sad sammen med nogle kvinder inde i brudens rum. Godt tildækket, men vi fik da et billede af hende hvor hun viste sit ansigt. Derinde havde hun siddet under hele ” forestillingen ” NEJ, hvor trist. Derefter var der spisning, hvor det igen var mændene der gik til spisning først og derefter kvinder og børn. Vi fik middagen på bananblade, men denne gang var det papir der  var lavet som et banan blad. Der blev som altid spist med fingrene. Det var det bryllup, så kunne vi køre hjem igen.