Archive for februar, 2010

Så skete det.

Fiskeformanden klipper snoren.

Fiskeformanden klipper snoren. Fiskerne give gaver, som tak.

Søndag d. 21.02.10 fik Trankebar et nyt museum. Kl. 10 havde vi sat åbningen, mon der kommer nogen??  Vi havde da været ude med indbydelser. Skulle vi alligevel havde fået en lille “otto” til at råbe rundt i byen, med højtaler, som man gør når der ellers sker noget nyt. Det turde vi ikke, for tænk om hele byen kom, så ville der ikke være plads i huset. Nå, vi ventede til kl. 11, så kom formanden med sine folk fra Fiskerådet. De var da de vigtigste !!! Foruden 4 danske gæster og os selv. En ældre kvinde kom også, hun ville gerne have lidt af det spiselige vi serverede. Hun puttede det ned i sin sari, som hun havde foldet som en lomme. Vagtmanden,  vores lille hjælper, Merinal og Sankar  i alt var vi 20 personer. Det er jo ikke meget i Indien. Sådan er det når vi gerne vil klare os selv. -  Vi havde en hyggelig formiddag. Alt i alt er der lagt en  fin bund til at vi kan arbejde videre på. Fiskerne ville komme med de ting de ikke brugte mere. Mon vi skal have flere rum???

Pressemeddelelse.

Vi takker Bestseller for at de venligst har stillet lægeboligen til vores rådighed.

Foreningen Trankebar har nu taget initiativ til oprettelse af et maritimt museum i Trankebar.

Trankebar Maritime Museum”

Efter at Foreningen Trankebar i år 2002 tog initiativ til at restaurere Fort Dansborg, er der sket

en gevaldig udvikling i vores gamle danske koloni.

Vi føler, at tiden er inde til at få etableret et museum og få indsamlet genstande i lokalområdet

før de helt forsvinder. Desuden viste en marinarkæologisk undersøgelse foretaget i år 2007 af dykker Gert Normann, at der ligger spændende ting gemt i havbunden foran fortet, hvor skibene

gennem 225 år har ankret op ud for kysten.

Specielt fiskerkulturen som er Trankebars “livsnerve” er siden Tsunamien kommet under kraftig forandring og det er vigtigt at handle hurtigt før sporene af en spændende kultur helt forsvinder.

Vores forening har fået lov til at starte den første udstilling op i van Theiligens Hus, som endnu ikke er blevet renoveret . Bestseller Fonden har velvilligt stillet huset til rådighed for os.

Vi har planlagt åbningen af museet med den første udsstilling omkring Trankebars fiskerkultur

til: Lørdag den 20. Februar 2010.

Om udviklingen viser, at museets endelige placering bliver i den gamle lægebolig, i den danske kommandørgård eller i den tidligere danske guvernørbolig, der er ved at blive restaureret, vil tiden vise. Det allervigtigste er for Foreningen Trankebar, at få startet museet før kulturen i byen Trankebar går tabt for eftertiden.

Som det ses af vedlagte papirer, startede vi i år 2002 med at restaurere Fort Dansborg. Siden da har vores forening sammen med Nationalmuseet i København foretaget restaureringsarbejde på Nygade Kirkegård , startet på en kæmpe kystsikring efter Tsunamien foran Trankebar by, der nu strækker sig omkring 1.3 km ud forbi fiskerlandsbyen. Vores sidste arbejde er Ziegelbalgs gamle bedehus fra år 1700, hvor vores forening renoverede taget i sommeren 2009.

Foreningen Trankebar tæller for tiden omkring 300 medlemmer.

.

Vi regner med et samlet budget på 2 millioner kroner for at få etableret det endelige museum.

******************************************************************************************************************

Lidt nyt.

Jeg er startet på at indrette museet. Folk der kommer forbi spørger, hvad skal der være i det museum ?? De forstår ikke ordet MARITIM. Måske skulle vi havde kaldt det noget andet ???

Vi har fået de fleste ting ind i huset, undtagen bådene. De kommer i morgen. Der bliver så lidt arbejde med at lave små skilte. Det regner jeg med, Poul kommer ned og hjælper med.!!!

Der bliver lavet en lille fiskerhytte, med tilbehør. En lille udstilling med Tsunamien og en glasfiberbåd, der er ødelagt. De forskellige fiskeriting bliver hængt op, og vi har prøvet at finde ud af, hvor vi kan købe en projektor. Sankar har været en stor hjælp for mig. Vi må ikke komme andre steder i huset end i de 2 rum. Det har så sat sin begrænsning.!!!

Der er lagt op til: ”rengøring” på kirkegården, en snak med de 2 biskopper.

På Dansborg har jeg fået lavet plancher der viser oversættelsen fra det engelske til tamilsk. Der er lavet et banner af GULDFOLIET, ( traktaten) som også er hængt op. Jeg mangler at få sat en oversættelse ved det.

På Paradepladsen roder de stadig voldsomt. De laver søgegrøfter mod vest. De undrer sig over, at de ikke kan finde mur resterne af voldgraven, der går mod vest. De har gravet ca. en meter ned, grunden der er fuldstændig smattet, det er måske grundvandet, der kommer op??? Sådan var det ikke i de andre søge grøfter.

Trankebar har mange europæere for tiden. Danske grupper, der er på et en dags besøg. Der er sådan en lind strøm hele tiden af turister.

Vi har lige haft besøg af to kunstnere som kommer fra Norge. De har vundet et projekt som, er udsmykning af et gulv. Gulvet ligger i en nybygget kunstbygning i Kristianssand. Det er et billede af Trankebar set fra oven, hvor gaderne skal være som et terrazzogulv, hvor de fylder op med ting de har fundet her i Trankebar. Det er mursten, plastikstole, glas og porcelæn. Alt det er blevet banket og skåret i småstykker, pakket og bliver sendt til Norge, hvor det så skal nedlægges.

Når det lige blev Trankebar, så var det jo fordi ”Elefanter” med Ove Gedde kom til Kristianssand.

Der har ikke været forbindelse hele dagen. Men her kl.11.00 kom den igen. !!!!